Der ligger stadig noget frygt og lurer i mig. Frygt for hvad de andre mon tænker. Så den frygt forsøger jeg at gå i møde med kærlighed, med dette blogindlæg.
Det er et gammelt mønster med frygten (mere derom i et senere blogindlæg om Tilpasning eller oprigtighed). Delvis bunder det i min egen tidligere opfattelse af ordet healer, som jeg syntes var en lidt intetsigende betegnelse. Hvem som helst kan jo kalde sig selv healer, så man ved ikke rigtig, hvad man går ind til. Desuden oplevede jeg, at det ikke var et "velanset" ord i den kirkelige sammenhæng jeg kom fra. Så selvom min far, den pensionerede præst, har haft min bror og jeg med på healingskursus i London for et par år siden, kan jeg synes, at det overfor ham næsten føles forkert at udtrykke, at jeg ser mig selv som healer. Det er lidt forunderligt, som sådanne gamle mønstre sidder så dybt.
Healingskoncerter
Da jeg for snart et år siden havde besluttet, at jeg ville leve af mit arbejde som selvstændig, satte jeg mig ned og spurgte, hvad jeg egentlig skulle beskæftige mig med? Jeg skrev alle de forskellige ting ned, som jeg kunne forestille mig, og som jeg var blevet mødt med af forslag i tiden op til. Af en eller anden grund havde jeg skrevet ordet "healingskoncert" på papiret, og svaret landede på netop healingskoncerter samt sangskrivning, og derudover så skulle jeg bruge tid i naturen, punktum. Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg skulle arbejde med noget som hed healingskoncerter, og jeg brød mig egentlig ikke om ordet. Men jeg har lært, at når jeg beder om svar og modtager det, så skal jeg tage det alvorligt. Så det gjorde jeg.
Det har også, stik imod hvad jeg turde håbe på, vist sig at være et godt valg. Jeg oplever interesse for koncerterne, og jeg forstår det egentlig godt. For der sker altså noget her!
Englesange
Under min uddannelse til kinesiolog, havde jeg været på et kursus, hvor der i en frokostpause blev kigget på englekort og snakket om engle. I den samme pause spillede jeg en sang for deltagerne, hvorefter min underviser spurgte, om ikke jeg skulle skrive englesange. Jeg tænkte, at det skal jeg i hvert fald ikke. Det følte jeg mig på ingen måde "værdig" til. Men da jeg nogle måneder senere var begyndt at komponere nogle stykker musik ved hjælp af muskeltest (kinesiologi), tænkte jeg, hvorfor ikke prøve at spørge ærkeenglen Raphael, om han ville skrive et stykke healende musik igennem mig. Det blev et virkelig smukt stykke musik, syntes jeg, og så var jeg igang med at skrive sange med vejledning fra englene.
Jeg siger det lige igen
Healing er, som jeg har beskrevet i tidligere blogindlæg (læs: Du er den bedste læge), for mig en indre proces. Det er en helingsproces, en helbredelsesproces, og jeg oplever, at vi som mennesker, er kommet dertil i vores udvikling, hvor vi skal lære at tage ansvar for vores egen helingsproces, og vi kan hjælpe hinanden med processen. Derfor har jeg indtil for nylig i begyndelsen af healingskoncerterne sagt, at jeg hverken kan eller skal heale dem som er kommet til koncerten. Det er for så vidt også sandt, men jeg må samtidig erkende, at jeg kan heale. Ment på den måde, at jeg oplever healende kræfter virke i behandlingen og igennem musikken.
Så nu tager jeg altså ordet til mig, og siger: Jeg er healer!
